VEJE
Kærup Erhvervspark støder op til motorvej E20 (Vestmotorvejen) ved af-/tilkørsel 35 "Ringsted Øst".
Indkørsel i Kærup Erhvervspark sker ad KÆRUP PARKVEJ via rundkørslen på Østre Ringvej eller ad KÆRUP INDUSTRIVEJ fra Roskildevej i Benløse. Desuden er Kærup Erhvervspark forbundet med Ringsted by via en stibro (gang- og cykelsti) over motorvejen.

Kærup Erhvervspark har Vejdirektoratets godkendelse til kørsel med modulvogntog.

BROER
Fra Kærup Erhvervspark er der motorvejsforbindelse (E20) til SVERIGE via ØRESUNDSBROEN og til FYN, JYLLAND og EUROPA via STOREBÆLTSBROEN.

BANE
Ringsted Station ligger ca. 10 minutters kørsel fra Kærup Erhvervspark.
Fra Ringsted er der togforbindelse i såvel NORD-SYD som ØST-VEST gående retning. Der afgår tog til/fra KØBENHAVN hver halve time.
Det tager 40 minutter at køre fra Ringsted til Københavns Hovedbanegård og 55 minutter at køre fra Ringsted til Odense.

Alle INTERCITY-TOG standser i Ringsted. Borup Station, inden for HT-området, ligger ca. 15 minutters kørsel fra Kærup Erhvervspark.

FLY
Fra Kærup Erhvervspark tager det ca. 40 min. i BIL at køre til KØBENHAVNS LUFTHAVN. Der afgår TOG til/fra lufthavnen hver halve time.